More In Mind - Vi gør det visuelt

Gæsteblogger - Joanna

Mød illustrator Joanna Jensen, som beskriver sin tegnestil som værende eksperimenterende, alkymistisk og drømmende...

I forbindelse med More in Minds 1 års fødselsdagskampagne, har Joanna Jensen været så sød at skrive et indlæg omkring hendes liv som selvstændig. Læs med her:

undefined

Hvad har været svært?

“Altså, du skal huske på at det er mega god eksponering”

Når man bliver kontaktet af en potentiel kunde/klient/samarbejdspartner, er det det vildeste kompliment! Og jeg hopper stadig op af stolen og danser lidt rundt, når det sker. Nogle gange bliver især nystartede firmaer også kontaktet angående gratisarbejde, hvilket der for mig har været udfordringer ved.

En af de ting der – ikke kun under mit firmas levetid, men gennemgående for hele min levetid – har været en udfordring, er dét at give en afvisning. At afvise er for mange mennesker tæt forbundet med to følelser: konfliktskyhed og tvivl.
Tvivl fordi at det måske kan betale sig at gøre den gode gerning, selvom man et eller andet sted godt ved, at det måske ikke er tilfældet.
Konfliktskyhed fordi man er bange for folks reaktion ved afslag, 'skuffer jeg dem mon?… sætter jeg mig i dårlig jord ved dem, hvis jeg lytter til mine egne ønsker ifht. det her, osv.?'

Jeg er blevet, og bliver stadig, ofte bedt om at lave ulønnet arbejde. Som sagt er det altid en kæmpe kompliment, når en ny klient ser potentiale i ens arbejde.

I starten sagde jeg 'ja' til næsten alle henvendelser, ydmygt og beæret. Som nystartet freelancer, iværksætter eller lignende vil de fleste nok opleve disse henvendelser fra en bred vifte af firmaer/fonde/private osv. Især de der arbejder indenfor kreative felter. For de af os der ovenikøbet har en klar tendens til at være følsomme (absolut undertegnede), kan den simple respons at sige nej, forekomme som en stor udfordring.
Jeg har ofte følt mig helt kejtet og stået med svedige håndflader, når jeg har måttet afvise nogens ønsker.

Der er stadig nervøse træk og sved involveret i min hverdag, men jeg har nu oplevet tilstrækkeligt af disse henvendelser til at være nået til et vidunderligt punkt, hvor jeg føler at jeg ved ret nøjagtigt, hvad der er godt for mig og hvad der måske kræver en afvisning. Derfor er der i al tvivlen og usikkerheden kontrastrigt opstået masser af grin og ro.

For halvandet års tid siden blev jeg f.eks. kontaktet af en butikskæde, som spurgte, om jeg ville lave illustrationer til nogle produkter, som skulle sælges i deres mange butikker. De spurgte endvidere hvad min pris ville være til at løse denne opgave.
Jeg jublede og var meget beæret over at blive kontaktet af denne butik, men jeg anede ikke, hvad mit tilbud skulle lyde på. Jeg havde jo lige startet mit firma og var ret ny i feltet. Derfor kontaktede jeg min veninde som er grafiker, og havde mange flere års erfaring som selvstændig, for at høre hende ad hvad en fair pris kunne være for denne opgave.
Selv om at jeg meldte tilbage til dem med et beskedent forslag, modtog jeg en tilbagemelding som lød 'Vi har et meget lavt budget, så vi havde egentlig håbet, at du ville lave det gratis… Altså, du skal huske på at det er mega god eksponering'. Jeg tænkte lidt over det, og var fristet fordi jeg vidste at mine billeder ville komme ud i mange butikker, men jeg besluttede at sige nej tak til muligheden alligevel.
undefined

Fanget i et spændingsfelt (Design vs kunst)
En anden ting, der stadigvæk forekommer lidt kompliceret, er at karakterisere det, jeg laver.
Nogle kalder mig kunstner eller taler om mine billeder som 'kunst', og det bliver jeg meget beæret over. Men jeg vil aldrig selv kalde mig kunstner, fordi det er noget meget stort i min forståelse. Ifølge den klassiske kunsthistorie, især renæssancen, er en kunstner et menneske med guddommelige evner – nærmest et overmenneske.
‘Illustrator’ er en behagelig betegnelse for mig. En illustrator forstår man naturligvis som en person, der løser opgaver visuelt i form af tegninger, og den type arbejde udgør ca. 40-50% af min produktion. Derfor hører illustratorfaget også til i kategorien 'design', frem for 'kunst'.

Resten af tiden arbejder jeg frit på egne projekter – det er vel her det mere 'kunstneriske aspekt' kan komme ind, men ja… Illustrator – det fungerer fint for mig.

I 2014 var jeg en af illustratorerne der var med i bogen “Danish Art Prints - Art versus Design”, som netop handler om denne problematik, og at være fanget i spændingsfeltet mellem kunst og design. Et halvt år efter deltagelsen i bogen skrev jeg speciale om det samme emne, da jeg synes det er interessant at se hvordan kunstfeltet breder sig ud i vores tid.
Meget af det, der før blev betegnet som design, betegnes i dag som kunst, hvorved grænserne mellem design og kunst udviskes mere og mere. Hele den bevægelse, er for mig at se, et tegn på, at kunsten er ved at vende tilbage til et fokus på håndværket, frem for det konceptuelle som har været centrum i årtier i kunsten.

Hvad har været fantastisk?

Mugne vægge, mod og meget mere af det hele

Allerede som 8 årig sagde jeg, at jeg ville være billedkunstner. Det var jeg slet ikke i tvivl om, men tvivl er 'tatoveret i mit sind', som det lyder så fint i en dansk popsang, og min vej til at tro på mig selv var ikke simpel, den var såre sart.
Som teenager søgte jeg på kunstakademiet (dengang malede jeg ikke med akvarel, men med oliemaling) og kom selvfølgelig ikke ind. Så jeg tyede hurtigt til en anden og 'fornuftig' løsning: At læse på universitet.

Det var ikke fordi at min selvtillid ved at male var slået ned efter afslaget (der var 1500 ansøgere til akademiet og 8 kom ind, så det gav sig selv at jeg ikke kom ind som 19-årig). Men på det tidspunkt kendte jeg ikke meget til 'mellemveje' som tegne- og designskolerne i Viborg og Kolding, som nok havde været en mere relevant vej for mig at gå end universitetet. Jeg tænkte bare – kunsthistorie på universitet? Tjo, det lyder da meget godt. Og sådan blev det så.

Heldigvis er en universitetsuddannelse ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, nej, jeg tog mig masser af tid til at male ved siden af. Jeg boede super billigt i Aarhus på 10 kvm. – med mugne vægge. Der havde jeg hele mit hjem og værksted, og det var fint og hyggeligt. Jeg overlevede på en SU og havde ikke behov for et betalt fritidsjob, men kunne i stedet male og lave en del frivilligt arbejde rundt omkring i byen.

Kramper i kinderne af at smile
Da jeg først tog mig mod til at dele mine værker og illustrationer var jeg dog meget nervøs. Jeg nægtede faktisk i starten, men min søster oprettede en 'fanside' for mine billeder på Facebook. Jeg bad hende om at lukke den, selvom det var sødt gjort af hende – jeg syntes simpelthen, at det var pinligt. Men de få billeder min søster havde lagt ud fik allerede masser af god respons, og antallet af følgere voksede og nåede hurtigt 100. 

Da jeg så begyndte med akvarellen tog det virkelig fart. Det var som om, at jeg ramte et eller andet – en kiste jeg havde gravet efter med en skat i. Folk tog så godt imod det, at det var helt vildt for mig. Til tider fik jeg kramper i kinderne af at smile!
Det ene tog det andet, og akvarellen blev nærmest min niche nu. Efterspørgslen steg og for to år siden åbnede jeg mit firma, Joanna Jensen Illustration.

At lave et stykke arbejde som påvirker folk positivt, og måske endda rører noget i dem, der gør, at de vil have det med hjem – til hvor de lever og slapper af. Det er helt vildt for mig. Hver gang jeg hører fra disse folk smelter mit hjerte, og det er den vildeste gave, at kunne arbejde med noget der gør en så glad.

I starten af denne vinter fik jeg besøg af lille Clara og hendes mor, som var kørt helt fra Fyn til Aarhus for at møde mig på et designmarked. Clara tegnede selv en masse og var meget inspireret af mine billeder i hendes produktion, og selvfølgelig havde hun også malet et værk til mig i gave! Det var meget overvældende for mig, og står som en af de bedste oplevelser fra sidste år.

Nu er jeg som sagt færdiguddannet fra universitetet og arbejder derfor hårdt for at kunne leve af illustrationerne, hvilket ikke er nemt. Indkomster og udgifter skifter fra måned til måned. Indtil nu har det jo været et slags 'studiejob', så jeg er meget spændt på hvor jeg står om bare et år med virksomheden. Men det kilder i maven for at arbejde videre hver dag jeg vågner, og min glæde ved det vokser sig kun større og større.

undefinedLidt om mig:
Joanna Jensen, 26 år, cand.mag i Æstetik og Kultur. Illustrator, med det 2-årige firma Joanna Jensen Illustration. 
Besøg min hjemmeside her →


Til tops

Til tops