More In Mind - Vi gør det visuelt

Tanker omkring opstart af virksomhed

Altså, alle de ting du skal gøre og huske, når du starter virksomhed! Tanker og overvejelser er der nok af, og undervejs kommer der bare flere til...

Tænk at jeg skulle ende med at sidde her og skrive på en blog. Havde du spurgt mig for to år siden havde svaret været et blankt nej!!!
Hvad i alverden skulle jeg bruge det til, og hvad skulle jeg skrive om…

Men for to år siden havde jeg heller ikke drømt om at jeg skulle være selvstændig, og slet ikke at jeg skulle starte en virksomhed op med en af mine skønne veninder.Og må jo så også indrømme at det helt og aldeles er hendes skyld at jeg nu sidder og skal skrive en blog… For sådan én skal man da ha’, i denne online verden, siger hun.

Jeg må dog indrømme at man får noget på hjertet, med opstart af virksomhed, som man rent faktisk har lyst til at dele med andre :)

Der er SÅÅÅ mange ting der skal på plads inden man kan komme i gang med det man egentlig synes, man er sat i verden for.
CVR nummer, forretningsplan, budgetter, revisor, advokat osv.
Lyder umiddelbart enormt kedeligt (det er det også), men alligevel lærer man en masse om sig selv og hinanden, som virkelig er værdifuldt i et mangeårigt samarbejde.

Nå, men egentlig opstod tanken om lige præcis dette blogindlæg ved, at vi glædeligt fik kontakt til en ny kunde. De skulle have en ny visuel profil af hjemmeside, samt forskellige trykte materialer.

Det startede med et super godt møde, og vi var sikre på at vi nok skulle få den i hus! Faktisk har jeg altid været meget selvsikker i, hvad mit arbejde er værd. Men som nystartet virksomhed og ingen referencer, har jeg oplevet et andet scenarie, for den nye kunde her, synes godt nok at vi skulle have meget for vores arbejde…altså vi var dyre!
Der var jo etablerede virksomheder som kunne gøre det for det halve…. (gad vide hvad de lever af?), som hun så pænt påpegede. Så stik mod alle mine principper måtte prisen helt i bund. Trods mine 15 års erfaring indenfor branchen, og det faktum at vi vidste vi sagtens kunne løfte opgaven – kunne jeg jo kun give hende ret! Hvis jeg havde siddet i hendes stol, havde jeg sikkert sagt det samme: Skal jeg betale denne pris, vil jeg have bevis på at I kan løse opgaven.

Så med dette wake up call har vi da lært, at hvis vi vil sælge visuelle løsninger til en pris vi kan leve af – og det vil vi – skal vi selvfølgelig også selv kunne vise hvad vi duer til. Derfor har jeg fundet mine, forstå mig ret, kunstværker frem fra tidligere arbejde.
Se med her hvis du er nysgerrig →
– og i mellemtiden vokser vores referenceliste stille og roligt :)

Vi håber I får indtrykket af at at vi viser hvad vi kan, laver kvalitet, er troværdige og servicerer vores kunder på den bedste måde. På den måde kan vi nemlig skabe vækst i andres- og vores egen nystartede virksomhed.

Maibrit:)


Til tops

Til tops